Ozzy Forever (R.I.P)
[link—standalone]Ozzy er død.
Da jeg var klar til at køre fra arbejde i tirsdags, fik jeg en besked fra en ven, at Ozzy Osbourne havde afgåede ved døden. Man havde forventet, at det skulle ske på et tidspunkt pga. hans helbredsproblemer siden 2019, Men det er stadig ret surrealt, fordi han havde lige optrådt for sidste gang for et par uger siden.
Med det i tankerne, så reflekterede jeg tilbage på hans indflydelse på min musikalske opvækst. Da jeg voksede op, så blev jeg introducerede til hans værk med Black Sabbath via coversange fra andre metal bands som, mest prominent, Pantera og deres genindspilninger af Planet Caravan, Hole In The Sky og Electric Funeral. Det varede ikke længe, før min far begyndte at spille Black Sabbath for mig, og jeg var for evigt hooked. Den gamle, men ret tunge og doomy lyd med et hint af blues, og en sanger med en stemme, som ikke er blevet kopieret siden da.
Og hvis det ikke var Sabbath, så var det hans solo output, som blev mit soundtrack til min ensomhed i folkeskole. No More Tears dominerede mine ører, imens jeg vandrede rundt i skolegården. Ozzy blev min flugt fra virkeligheden.
Og det blev kun mere special på min 12. fødselsdag, da spørgsmålet om hvilken kommende koncert, som jeg ville se, kom på bordet. Svaret var simpel: Black Sabbath.
26 November, 2013 - Forum, København. Min anden metal koncert nogensinde, og hold kæft hvor var det en aften til at huske. At se Ozzy, Tony og Geezer var virkelig fedt. Det var ligemeget, hvis Ozzys stemme ikke var helt, som den plejede at være. Det hele handlede om at opleve disse sange live af de originale mestre af heavy rock. En once-in-a-lifetime øjeblik.
Et ønske blive opfyldt for denne lille fan
Jeg fik set Ozzy igen live i 2018. En cool affair, men man kunne godt mærke, at han måske var træt, da der var en ret irriterende 10-15 minutters guitar/tromme solo i midten af showet. Men ellers var det fint, når man tænker over, at det var hans sidste turne, og at han var 69 på det tidspunkt.
Siden da har jeg dog taget lidt distance fra hans musik og kun her-og-der satte en Sabbath plade på. Det har ikke hjulpet med at blive lidt skuffet af hans sidste par soloplader. Derfor var ”Back To The Beginning” showet virkelig spændende. Et ordenligt afsked for Ozzy Osbourne, performeren; og Black Sabbath (med Bill Ward). Der er ikke mange døde artister, som kan sige at have sådan et last stand, som Ozzy havde.
Sidste uge har bare været en mærkelig én med de seneste dødsfald af ikke kun Ozzy, men også Hulk Hogan og Julian LeFay (betragtede som faren af Elder Scrolls). Men Ozzys død er noget, som jeg ikke vil glemme. Ikke kun på grund af den indflydelse af hans musik, men også på grund af fødslen af min nevø, som kun gører kontrasten af nyheden mere mærkelig, you know? Det minder mig om en religiøs talemåde, at mens et liv tager afsked med denne jord, så tager et nyt liv dens plads. Når det så er sagt, så kan ingen erstatte arven af en John Michael Osbourne.
Tirsdag, 29 Jul 2025 16:00:00 +0200